Seks-årige Manumina, som mistede livet på DIH, mindes på sin skole i morgen

Der findes få ting så larmende som over 400 børn samlet til skolestart.

Men i morgen klokken 11, bliver der helt stille på Atuarfik Samuel Kleinschmidt i Nuuk.

Til ære for den seks-årige pige Manumina Olsen, som mistede sit liv i starten af juni på Dronning Ingrids Hospital, holdes der nemlig et minuts stilhed.

Det fortæller skolens inspektør Margrethe Brummerstedt:

- Vi har valgt på ASK at lave en mindehøjtidelighed for den elev, som ellers skulle være startet her. Det gør vi ved at lave et minuts stilhed, og så har vi bestilt en buket, som vi ligger på pigens grav, siger hun.

Manumina skulle have startet i 1. klasse i morgen.

Men kort forinden sommerferien mistede hun livet efter en rutinemæssige operation på DIH, hvor hun skulle have fjernet sine mandler. 

En operation hvor fejl og forsømmelser efterfølgende har fyldt så meget, at sagen nu er overdraget til både landslægen og politiet.

Og det, at der kommer til at være en tom stol i klasseværelset, kommer til at fylde. Derfor skal det markeres, mener Margrethe Brummerstedt: 

- Hendes kommende skolekammerater starter jo i morgen. Og det er derfor, vi gør de her ting på skolen, siger hun.

Skolen er klar til at snakke om det svære

Manumina kendte flere af de børn, som har deres allerførste skoledag i morgen. De havde glædet sig til at skulle starte sammen med hende. Derfor sørger skolen også for at tage særligt hånd om netop dem og tale med dem, så de ikke skal være alene med deres tanker:

- Lærerne er allerede klar til at snakke med børnene. Jeg ved, at Illu har gjort deres ved at snakke med børnene om sagen allerede. Og vi har to socialrådgivere til rådighed, og lærerne er i hvert fald robuste til at tage snakken, siger hun.

Men det er ikke kun i Manuminas kommende klasse, at der vil blive talt om hende. Det ved skolen allerede, fortæller Margrethe Brummerstedt.

Hendes dødsfald har skabt ringe i vandet, og derfor er det vigtigt, at man ikke lægger låg på elevernes tanker og følelser. I stedet skal de tages alvorligt, og man skal turde tale om dem:  

- Vi har også snakket om det i de resterende klasser. En af hendes søskende går jo her på skolen. Så den klasse har vi taget ekstra hånd om, siger hun.

Men det bliver en svær dag uanset hvad, og Manuminas død kommer til at hvile som en skygge over skolestarten. 

- Jeg føler bare med forældrene og hendes kammerater. Jeg føler bare med dem, siger Margrethe Brummerstedt.